Indretning af stue og kombineret soveværelse / kontor
![Skærmbillede 2024-12-12 kl. 10.10.07.png](https://static.wixstatic.com/media/60064e_d8a40c1750674ce18766e84d9dbaf214~mv2.png/v1/fill/w_588,h_403,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/60064e_d8a40c1750674ce18766e84d9dbaf214~mv2.png)
På øverste etage i hjemmet ønskede kunden at lave et kombineret Master Bedroom og hjemmekontor.
Lette tekstiler i lyse nuancer giver rummet et friskt og luftigt udtryk, der giver en rolig stemning med plads til fordybelse.
Sengen er designet med sengegavl og integrerede natborde i Douglas-gran, og kigger ud over husets have. Herved ses kontorpladsen ikke, når man opholder sig i afslapnings-zonen.
Bag sengegavlen er designet en åben reol i Douglas-gran, der fungerer som rumdeler mellem de to zoner. Her er der plads til opbevaring, og rummet føles mindre tomt.
En sammenhængende indretning i hele huset
For at skabe en gennemgående stemning og en sammenhængende indretning i hele huset, startede projektet med udarbejdelsen af en visuel retning, der har guidet valg af farver, tekstiler, belysning og møbler.
Stuerummets aflange form føltes udfordrende for kunden at indrette og udnytte optimalt. Ved at trække møblerne væk fra væggene og ud i rummet, samt tilføje et større tæppe til at markere sofa-området, og en ekstra siddeplads i form af en stor lænestol, føltes rummet ikke længere stort og tomt.
Med farve på væggen, hyggelig belysning, en stor, flot reol i træ på endevæggen og en stor loftslampe over sofaområdet, er stuen blevet hyggelig og indbydende.
![Skærmbillede 2024-12-12 kl. 10.08.09.png](https://static.wixstatic.com/media/60064e_aa718a654caa4269a70147f7b8ea081e~mv2.png/v1/fill/w_588,h_289,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/60064e_aa718a654caa4269a70147f7b8ea081e~mv2.png)