top of page

Nyt liv til 70'er villa i Ebeltoft

En helhedsplan kan give tryghed, hvis I står overfor en renovering, I ønsker at tage i etaper. Med en gennemtænkt plan kan I have ro i maven over jeres beslutninger undervejs, da I har en visualisering af det mål, I arbejder hen imod. I dette projekt har Sarah Brogaard udarbejdet en netop sådan plan for en 70'er villa i Ebeltoft, hvor kunden ønskede at udskifte gulve, vinduer og køkken over tid, samt at tilføje en tilbygning med respekt for husets udtryk og flow.

Gulve & vinduer

Skærmbillede 2024-12-13 kl. 11.33.06.png

Ud fra et planlægningsmøde fyldt med brainstorming og inspiration, samt snak om udtryk og ønsker til rengøring og vedligehold, udarbejdede Sarah Brogaard et oplæg til valg af nye gulve og vinduer passede til husets arkitektur og udtryk. 

Oplægget var baseret på en markedsundersøgelse udarbejdet af Sarah Brogaard, og kunden blev præsenteret for producenternes bedste bud på det de ønskede, samt kontaktinformationer, til når de ønskede at igangsætte renoveringen.

Til det nye soveværelse i tilbygningen og dertilhørende gang fra husets nuværende stue, foreslog Sarah Brogaard et massivt parketgulv lignende husets nuværende, for at skabe et sammenflettet udtryk mellem nyt og eksisterende.

Til husets entré, fordelingsgang, køkken og bad, foreslog Sarah Brogaard en keramisk flise i et varmt udtryk, der både bryder med parketgulvet og gør rengøringen lettere, i de trafikerede områder med tendens til snavs. Kunden blev præsenteret for prøver af udvalgte gulvfliser, med mulighed for at se gulvet i husets naturlige lys, og overveje mulighederne i eget tempo.

Skærmbillede 2024-12-13 kl. 11.33.14.png

Alexia & Morten, Ebeltoft

SARAH HAR HJULPET OS MED EN HELHEDSPLAN FOR RENOVERINGEN AF VORES HUS. DETTE INVOLVEREDE BÅDE NYT KØKKEN, BAD, NYE VINDUER, OG TILFØJELSEN AF ET ANNEKS TIL VORES NUVÆRENDE BOLIG.

 

VI HAR VÆRET RIGTIG GLADE FOR BÅDE SELVE PROCESSEN, MEN OGSÅ DET ENDELIG OUTPUT, SOM VAR GENNEMARBEJDET OG MEGET VELDOKUMENTERET. SARAH VAR GOD TIL AT FINDE BALANCEN MELLEM AT LYTTE TIL VORES ØNSKER, MEN SAMTIDIG UDFORDRE OG KOMME MED NYE IDEER OG INPUT. SAMTIDIG ER SARAH OGSÅ RIGTIG GOD TIL AT TÆNKE PÅ FUNKTIONALITETEN AF HENDES DESIGNVALG, HVILKET VAR VIGTIG FOR EN BØRNEFAMILIE SOM OS.

VI STÅR DERFOR NU MED EN SAMLET PLAN FOR RENOVERINGEN AF VORES HUS, HVOR FARVER, MATERIALER, OG UDTRYK HAR EN FIN RØDTRÅD IGENNEM BÅDE DE NYE OG GAMLE DELE AF VORES HUS. VI VIL DERFOR VARMT ANBEFALE SARAH TIL NOGEN SOM STÅR OVERFOR EN TILSVARENDE OPGAVE.

Et nyt køkken med 70'er sjæl og charme

Helhedsplanen for hjemmet i Ebeltoft inkluderede et design af et nyt køkken. Kunden ønskede en æstetik passende til husets klassiske udtryk fra 70'erne, men med en funktionalitet der tilgodeser nutidens behov for en familie på 5. 

Sarah Brogaard hjalp kunden med en markedsundersøgelse af køkkenproducenternes udvalg, efterfulgt af de bedste fem bud på et nyt køkken og indretningen heraf. 

For at få mest muligt ud af havudsigten der ses gennem vinduerne på køkkenets langside, placeres de arbejdsstationer vi bruger mest tid ved her - det vil sige kogepladsen, bordplads til at snitte og anrette, samt håndvasken. 

Dertil er der placeret en siddeplads længst til højre (væk fra de varme arbejdsstationer), hvor der er plads til samvær, da et køkken alrum er fravalgt.

Billede2.png
Billede3.png

På køkkenets anden side (parallelt med langsiden), er placeret højskabe med plads til køl/frys, hævet ovn, indbygget baristakrog, samt en åben reol til kogebøger, vandkander m.m.


Til venstre er tilføjet et vitrineskab hvor tørvarer placeres i sylteglas, og det derved er nemt at gennemskue, hvad der er lav beholdning af.

Ved indretningen af et køkken er det altid et godt udgangspunkt at starte med at placere de 5 vigtigste arbejdsstationer.


Det er essentielt for det gode flow, at sikre god arbejdsplads omkring hver station, og at man f.eks. kan komme til køleskabet, vasken og opvaskemaskinen, uden at gå i vejen for den/dem der laver mad ved de varme arbejdsstationer (ovn og kogeplads).

Billede1.png

Ønsker I at skabe en helhedsplan, inden I kaster dig ud i første etape af en renovering, så I sikrer at du ikke fortryder jeres valg undervejs?
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer på vej.

bottom of page