Indretning af psykolog klinik
Indretning af psykologklinik i hjertet af Aarhus.
Målet var at skabe et trygt rum med varme farver, der kan danne rammerne for nærværende samtaler med klienter.
Rummet skulle samtidig kunne bruges til journalskrivning og andre arbejdsopgaver ved en kontorplads, uden at bryde med æstetikken og den rolige stemning.
Opgaven bestod i en komplet indretning af lokalet, herunder møbleringsplan med brug af både kundens egne møbler og nyindkøbt inventar, samt indkøb og realisering af indretningen.
Det nye, indbydende lokale stod klar 3 uger efter indledende snak.
De rolige, afdæmpede farver skaber en rar og indbydende indretning, der får skuldrene til at sænke sig. I samtaleområdet er der valgt en sofa, som kan rumme alle slags klienter - både til individuel behandling og parterapi. Desuden er der valgt en behagelig og hjemlig stol til psykologen, som kan tilbringe mange timer i den.
Kontorpladsen er placeret med udsigt ud ad vinduet og i en åben vinkel til døren, så klienter kan bydes velkommen på en behagelig måde, når de ankommer. Det hvide arbejdsbord optager ikke unødvendig plads i rummet og får lov til at træde i baggrunden, så samtaleområdet står i fokus.
Bløde tekstiler er tilføjet for at berolige nervesystemet med en hyggelig og hjemlig følelse. De fine, skræddersyede puder binder de øvrige farver i rummet sammen og gør sofaen mere indbydende.
Ønsker du hjælp til indretning ellers styling af en ejendom - erhverv eller privat - for at øge chancerne for salg, og tiltrække flere attraktive købere?
Kontakt mig for en uforpligtende snak.